Sorry, this page is not available in English.
Oplev verdenshavene, regnskoven og rummet på samme dag!
Universeum er Sveriges største Science Center og en spændende oplevelse
for hele familien. På vores syv etager har vi samlet masser af eventyr
og spændende fakta. Hos os kan du opleve tropisk regnskov, se på hajer,
klappe rokker, teste din puls i en masse sporty aktiviteter og træde ud
i verdensrummet. Og det bedste af det hele er, at her er der kun nogle
få skridt fra den ene verden til den ande.
Universeum er et spændende sted for den, der er nysgerrig. Det er jo der, det hele begynder: en vilje til at ville søge nye veje og forstå, hvordan tingene hænger sammen. Dyr og natur, fra den mindste del af mennesket til det store univers og alle mulige former for teknik. Alle disse mysterier kan du begrave dig i på Universeum.
Kan du forestille dig at starte dagen med en rejse langs vandets vej gennem flere klimazoner for senere på samme sted at bygge dine egne lydkunstværker og udforske en rigtig politibil? Lyder det umuligt? I Universeum er det ikke noget problem. Her får alle besøgende mulighed for selv at udforske alt lige fra regnskoven til verdensrummet. Når du befinder dig i Universeum, vågner opdagelseslysten til live. Spørgsmålene dukker op ét efter ét. Bruger savfisken nogensinde sin sav? Hvordan styrer man en hest? Og hvordan sover man egentlig i rummet?

Over alt i de 7000 m2 er der guides, der kan besvare dine spørgsmål. Men du får allermest ud af dit besøg, hvis du følger med på en af de guidede rundvisninger, der byder på spændende beskrivelser af alle områder i huset. Alting bliver levende, og du riskerer ikke at gå glip af noget. Da kan du fx høre, at lappedykkeren Glufse, der har boet her siden 2001, er en usædvanligt selskabelig søfugl. Lappedykkerens fødder har endda været brugt som model for bådpropeller. Og at pilegiftfrøerne overhovedet ikke er giftige lige netop her, eftersom de normalt får giften gennem deres føde. De har dog stadig deres kraftige blå eller gule advarselsfarve.
En spændende nyhed er en ridesimulator, hvor du sidder på en hest i naturlig størrelse og oplever, hvordan det er at ride.
Universeum har åbent hver dag hele året.
Åbningstider
Priser
Universeum på Mere Sverige
Tips!
- Med GöteborgsPasset er der fri entré til Universeum.
- Du kan gå på safari i regnskoven med vores guider, der fortæller om Jordens lunge.
- I Universeums butik er der et stort udvalg af anderledes gaver, du kan købe med hjem.
Dela |